om Therese Neumann som har levd i årtier uten å spise

 


Flere utdrag fra boken:

- om  SriYukteswars tilbakevending fra døden

om "tiger-swamien"

de danskspråkelige utdrag samlet og nedlastbart i word (for utskrift)

oversatt fra boken:

Metafysiske Meditasjoner av  Paramahansa Yogananda

 

dette fra et kapittel i boken 

EN YOGIS SELVBIOGRAFI

Av Paramahansa Yogananda

Opprinnelig utgitt i 1946

Fra utg. fra 1997 på BORGENS FORLAG - ISBN 87-418-7082-4

(fotnoter her innsatt med liten skrift - ordfeil kan forekomme da teksten er scannet)

boken er vennlig utlånt av ragnar lindelien - sept 04.

Paramahansa Yogananda til høyre og hans guru SriYukteswar

(innlednings-kommentar: fra de åndelige plan arbeider sterke krefter for å stimulere fram det beste i "de som enda har evnen til blindt å kunne tro" - og kanskje særlig da de katolsktroende, som i høy grad er personfokusert og som blir "åndelig løftet gjennom mirakler og undere" og dette utdraget omhandler - de som på den annen side har "vokst ut av den følelsesmessige/ religiøse tro/suggesjon - må dog stimuleres av åndelig stoff som bygger mer på logikk og sammenhengende forklaringer på de såkalte mirakler - rø)

KAPITEL 39

Therese Neumann, den katolske stigmatiserede

"Kom tilbage til Indien. Jeg har ventet tålmodigt på dig i femten år. Snart skal jeg svømme ud af legemet og drage til den Strålende Bolig. Yogananda, kom!" (Yogananda hadde på dette tidspunkt oppholdt seg 15år i usa - med hensikt å sprede den østlige visdom i det materialistiske vesten- rø.anm)

Sri Yukteswars stemme lød overraskende i mit indre øre, mens jeg sad i meditation i mit hovedkvarter på Mt. Washington. Efter at have tilbagelagt ti tusind miles på et øjeblik, gennemtrængte hans budskab mit væsen som et lynglimt.

Femten år! Ja, jeg gjorde mig det klart, nu er det 1935; jeg har tilbragt femten år med at udbrede min gurus lære i Amerika. Nu kalder han mig tilbage.

Kort tid efter beskrev jeg min oplevelse for en kær ven, Mr. Jamesj. Lynn. Hans åndelige udvikling gennem daglig udøvelse af Kriya Yoga har været så bemærkelsesværdig, at jeg ofte kaldte ham "den hellige Lynn". I ham og i en række andre vesterlændinge ser jeg med en følelse af glæde opfyl-delsen af Babajis profeti, at Vesten også ville frembringe hellige mennesker af sand Selv-virkeliggørelse gennem den urgamle yoga-vej.

Mr. Lynn insisterede gavmildt på at betale for min rejse.

Da det finansielle problem således var løst, gjorde jeg forberedelser til at sejle via Europa til Indien. I marts 1935 fik jeg Self- Realization Fellowship (SRF) lovmæssigt indregistreret i staten California som en ikke-sekterisk, idealistisk organisation, bestemt til at eksistere bestandig. Til SRF skænkede jeg alle mine besiddelser i Amerika, indbefattet rettighederne til alle de bøger jeg har skrevet. SRF opretholdes gennem salget af, hvad jeg har skrevet, samt, i lighed med de fleste andre opdragelsesmæssige og religiøse institutioner, gennem bidrag fra sine medlemmer og fra offentligheden.

"Jeg kommer' tilbage, " sagde jeg til mine elever. "Jeg skal aldrig glemme Amerika. "

Ved en afskedsbanket, som blev givet til min ære i Los Angeles af kærlige venner, så jeg længe på deres ansigter og tænkte taknemmeligt: "Herre, den som husker Dig som den Eneste Giver, vil aldrig savne glæden ved venner blandt de dodelige.

Jeg sejlede fra New York den 9. juni 1935 på Europa. To elever ledsagede mig: min sekretær, Mr. C. Richard Wright, og en ældre dame fra Cincinnati, Miss Ettie Bletch. Vi nød de fredelige dage på havet, en velkommen kontrast til de sidste fortravlede uger. Vor fritid var kortvarig; moderne bådes hastighed har sine beklagelige sider!

Som ethvert andet selskab af nysgerrige turister spadserede vi rundt i den kæmpestore, gamle by: London. Dagen efter min ankomst var jeg inviteret til at tale til en stor forsamling i Caxton Hall, hvor jeg blev introduceret til London-publikummet af Sir Francis Younghusband.

Vort selskab tilbragte en behagelig dag som gæster hos Sir Harry Lauder på hans landsted i Skotland. Et par dage efter sejlede vi over den Engelske Kanal til kontinentet, for jeg ønskede at foretage en pilgrimsrejse til Bayern. Jeg følte, at dette ville være min eneste lejlighed til at besøge den store katolske mystiker, Therese Neumann fra Konnersreuth.

Mange år tidligere havde jeg læst en forbløffende beretning om Therese med følgende oplysninger:

1) Therese, født 1898, var i en alder af tyve år blevet kvæstet ved et ulykkestilfælde; hun blev blind og lam.

2) På mirakuløs vis genvandt hun sit syn i 1923 gennem bønner til St. Theresa, aDen Lille Blomst". Senere genvandt hun førligheden i løbet af et øjeblik.

3) Fra 1923 har Therese fuldstændig afholdt sig fra at spise og drikke med undtagelse af en lille indviet oblat daglig.

4) Stigmatiseringerne, Kristi hellige sår, viste sig i 1926 på Thereses hoved, bryst, hænder og fødder. Hver fredag gennemlever hun Kristi lidelseshistorie og oplever i sit eget legeme hele hans historiske dødskamp.

5) Skønt Therese til daglig kun kender det enkle tyske sprog, som tales i hendes lille by, siger hun under sine fredagstrancer sætninger, som sproglærde har identificeret som gammel-aramæisk. På de rigtige tidspunkter i sin vision taler hun hebraisk eller græsk.

6) Efter gejstlig tilladelse har Therese flere gange været under nøje videnskabelig observation. Dr. Fritz Gerlick, redakt øren af et protestantisk tysk blad, tog til Konnersreuth for at "afsløre den katolske svindel", men endte med ærbødigt at skrive hendes biografi.

Som altid, hvad enten i østen eller i Vesten, var jeg ivrig efter at træffe en helgen. Jeg var derfor glad, da vort lille selskab den 16. juli ankom til den lille, mærkelige by Konnersreuth. De bayerske bønder udviste levende interesse for vor Ford automobil (som vi havde bragt med fra Amerika, og dens blandede indhold: en ung amerikaner, en ældre dame og en olivenfarvet orientaler med langt hår stoppet ind under frakkekraven.

Thereses lille rene og nette hytte med geranier blomstrende ved en primitiv brønd var desværre lukket. Naboerne og selv postbudet, som gik forbi, kunne ingen oplysning give. Regnen begyndte at falde, og mine ledsagere foreslog, at vi skulle tage afsted.

"Nej, " sagde jeg stædigt, "jeg bliver her, indtil jeg finder et spor, der fører til Therese . "

To timer senere sad vi stadig i vognen i den triste regn. "Herre , " sukkede jeg klagende, "hvorfor førte Du mig hertil, hvis hun er forsvundet?"

En engelsktalende mand standsede ved siden af os og tilbød høfligt sin hjælp.

"Jeg ved ikke bestemt, hvor Therese er," sagde han, "men hun tager ofte på besøg hos professor Franz Wutz, lærer i fremmede sprog ved universitetet i Eichstatt, firs kilometer herfra.

Næste morgen kørte vort selskab til den stille by Eichstatt. Dr. Wutz hilste os hjerteligt: "Ja, Therese er her." Han sendte besked til hende om gæsterne, og snart efter kom budet tilbage med hendes svar.

"Skønt biskoppen har bedt mig om ikke at se nogen uden hans tilladelse, vil jeg gerne tage imod den Guds mand fra Indien . "

Dybt rørt over disse ord fulgte jeg efter Dr. Wutz op til dagligstuen. Therese kom straks efter ind, udstrålende en aura af fred og glæde. Hun var iført sort kjole og ulastelig hvid hovedpynt. Skønt hun da var syvogtredive år, så hun meget yngre ud, med en barnlig friskhed og charme. Sund, velformet, munter og med røde kinder, sådan er den helgen, som ikke spiser!

Therese hilste mig med et meget blidt håndtryk. Vi strålede i tavst fællesskab, thi hver af os vidste, at den anden elskede Gud.

Dr. Wutz tilbød venligt sin tjeneste som tolk. Da vi satte os, lagde jeg mærke til, at Therese så på mig med naiv nysgerrighed; øjensynligt havde hinduer været sjældne gæster i Bayern.

"Spiser De aldrig noget?" Jeg ønskede at høre svaret fra hendes egne læber.

"Nej, intet undtagen en oblat 2) 2)En cukaristisk mel-oblat klokken seks om morgenen."

"Hvor stor er oblaten?"

"Den er papirstynd, på størrelse med en lille mønt." Hun tilføjede, "jeg tager den som sakramente; hvis den ikke er indviet, er jeg ude afstand til at spise den. "

"De kan dog sikkert ikke have levet af det i hele tolv år?" "Jeg lever af Guds lys."

Hvor enkelt hendes svar, hvor emsteinsk!

"Jeg forstår, at De indser, at energi tilflyder Deres legeme fra æteren, solen og luften."

Et hurtigt smil lyste over hendes ansigt. "Jeg er så glad over at vide, at De forstår, hvordan jeg lever."

"Deres hellige liv er en daglig demonstration af den sandhed, som Kristus udtalte: "Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår gennem Guds mund"." 3)

3) Matthæus 4.4. Menneskets legemsbatteri vedligeholdes ikke alene gennem grov føde (brød), men af vibratorisk kosmisk energi (ordet eller Aum). Den usynlige kraft strømmer ind i menneskelegemet gennem den forlængede marvs port. Dette sjette legemlige center findes i nakken oven over de fem rygmarvs chakras (sanskrit for "hjul" eller centre af udstrålende livskraft).Centret ved den forlængede marv er hovedindgangen for legemets forsyning med universel livsenergi (A um) og er ved polaritet direkte forbundet med Kristusbevidsthedens center (Kutastha) i det enkelte øje mellem øjenbrynene, sædet for menneskets viljekraft. Kosmisk energi oplagres da i det syvende center i hjernen som et reservoir af uendelige muligheder . Igen viste hun glæde over min forklaring. "Ja, sådan er det. En af grundene til, at jeg er her på jorden i dag, er for at bevise, at mennesket kan leve af Guds usynlige lys, og ikke bare af mad."

"Kan De lære andre, hvordan man lever uden mad?"

Hun syntes lidt forskrækket. "Det kan jeg ikke, Gud ønsker det ikke."

Da mit blik faldt på Thereses stærke, yndefulde hænder, viste hun mig et firkantet, nylig helet sår på bagsiden af hver hånd. I hver håndflade viste hun mig et mindre, halvmåneformet sår, også nylig helet. Hvert sår gik lige igennem hånden. Synet gav mig en tydelig erindring om de store, firkantede jemsøm med halvmåneformede spidser, som stadig bruges i Orienten, men som jeg ikke mindes at have set i Vesten.

Helgeninden fortalte mig om sine ugentlige trancer. "Som en hjælpeløs tilskuer gennemlever jeg hele Kristi lidelse." Hver uge, fra torsdag midnat til fredag eftermiddag klokken et, springer hendes sår op og bløder; hun taber fem af sine sædvanlige 55 kilo. Skønt Therese lider intenst i sin medfølende kærlighed, ser hun glad frem til disse ugentlige visioner af sin Herre.

Jeg forstod straks at Guds hensigt med hendes mærkelige liv er at forvisse alle kristne om den historiske sandhed af Kristi liv og korsfæstelse som beskrevet i det Ny Testamente, og på dramatisk måde at føre bevis for det stedsevarende bånd mellem den Galilæiske Mester og hans tilbedere.

Professor Wutz fortalte om nogle af sine oplevelser med helgeninden.

"En gruppe af os indbefattende Therese rejser ofte i dagevis på ture rundt i Tyskland," fortalte han mig. "Det er en slående kontrast - Therese spiser intet, mens vi andre får tre måltider om dagen. Hun forbliver så frisk som en rose, uberørt af træthed. Når vi andre bliver sultne og ser efter landevejskroer, ler Therese muntert. "

Professoren tilføjede nogle interessante fysiologiske detaljer: "Da Therese ikke tager nogen føde til sig, er hendes mave skrumpet ind. Hun har ingen afføring, men hendes svedkirtler fungerer; hendes hud er altid blød og fast."

Da vi skulle gå, udtrykte jeg over for Therese mit ønske om at være tilstede ved hendes trance.

"Ja kom dog til Konnersreuth på fredag," sagde hun venligt. "Biskoppen vil give Dem tilladelse. Jeg er meget glad over, at De opsøgte mig i Eichstatt."

Therese trykkede os blidt i hånden mange gange og spadserede med os til indkørslen. Mr. Wright drejede op for bilens radio; helgeninden undersøgte den med små, begejstrede latterudbrud. Så stor en skare børn samlede der sig, at Therese måtte trække sig tilbage til huset. Vi så hende i et vindue, hvor hun kiggede ud og vinkede til os som et barn.

Gennem en samtale næste dag med to af Thereses brødre, som var meget venlige og elskværdige, fik vi at vide, at helgeninden kun sover én eller to timer hver nat. Trods de mange sår i sit legeme er hun aktiv og fuld af energi. Hun elsker fugle, passer et fiske-akvarium og arbejder ofte i sin have. Hendes korrespondance er stor; fromme katolikker skriver til hende for at bede om forbønner og helbredende velsignelser. Mange søgende er gennem hende blevet helbredt for alvorlige sygdomme.

Hendes bror Ferdinand, som var omkring treogtyve, forklarede, at Therese er i stand til ved bønner at overføre andres lidelser til sit eget legeme. Helgenindens afholdenhed fra føde daterer sig fra en gang, da hun bad om, at den strubesygdom, som plagede en ung mand fra hendes sogn, der forberedte sig til at indtræde i en hellig orden, måtte blive overført til hendes egen strube.

Torsdag eftermiddag kørte vort selskab til biskoppens hjem; han så på mine flagrende lokker med nogen forundring, men skrev beredvilligt den nødvendige tilladelse. Der var intet honorar; den regel, kirken havde indført, var simpelthen for at beskytte Therese mod tilstrømningen af tilfældige turister, som i tidligere år var kommet i tusindvis til Konnersreuth om fredagen.

Vi ankom til den lille by fredag morgen omkring halvti. Jeg lagde mærke til, at Thereses lille hytte har en afdeling med glastag for at give hende rigeligt lys. Vi var glade over at se, at dørene ikke længere var låste, men stod gæstfrit vidtåbne. Vi sluttede os til en række på omkring tyve besøgende, der alle medførte en tilladelse. Mange var kommet fra fjerne steder for at se den mystiske trance.

Therese havde bestået min første prøve i professorens hus ved sin intuitive viden om, at jeg ønskede at se hende af åndelige årsager og ikke blot for at tilfredsstille en forbigående nysgerrighed.

Min anden prøve var forbundet med den kendsgerning, at jeg, lige før jeg gik op til hendes værelse, hensatte mig i yogatrance for at komme i telepatisk og televisionær forbindelse med hende. Jeg trådte ind i værelset, som var fyldt med besøgende; hun lå på sengen iført en hvid kjole. Med Mr. Wright lige bagved mig standsede jeg lige inden for dørtærsklen, slået af ærefrygt over et mærkeligt og frygteligt syn.

Blodet flød uafbrudt i en tynd strøm på en tommes bredde fra Thereses underste øjenlåg. Hendes blik var koncentreret mod det åndelige øje i midten af panden. Det stykke klæde, som var viklet om hendes hoved, var gennemtrukket af blod fra tornekronens stigmatiseringssår. Den hvide kjole havde røde pletter over hjertet fra såret i hendes side på det sted, hvor Kristi legeme for lange tider siden havde lidt den sidste skændighed fra soldatens spydstød.

Thereses hænder var rakt frem i en moderlig, bedende gestus; hendes ansigt havde et udtryk, der på én gang var forpint og guddommeligt. Hun så tyndere ud og var på mange subtile måder forandret både i det indre og det ydre. Med let skælvende læber mumlede hun ord på et fremmed sprog til personer, der var synlige for hendes overbevidste syn.

Da jeg havde bragt mig i samklang med hende, begyndte jeg at se scenerne i hendes vision. Hun betragtede Jesus, som bar korset gennem den spottende folkemængde. 4) 4)1 timerne forud for min ankomst havde Therese allerede været igennem mange visioner af de sidste dage i Kristi liv. Hendes trance begynder i rew len med begivenhederne efter den sidste nadver, og hendes hellige visioner ender med Jesu død på korset; eller undertiden med hans begravelse.

Pludselig løftede hun hovedet i forfærdelse: Herren var faldet sammen under den grusomme vægt. Synet forsvandt. Udmattet af sin brændende medlidenhed sank Therese tungt tilbage mod puden.

I samme øjeblik hørte jeg et højt bump bagved mig. Da jeg et sekund drejede hovedet, så jeg to mænd bære et afmægtigt legeme ud. Men da jeg lige var ved at komme ud af en dyb overbevidst tilstand, genkendte jeg ikke straks den besvimede person. Igen fæstede jeg mit blik på Thereses ansigt, som var dødblegt under blodstrømmene, men nu roligt, udstrålende renhed og hellighed. Lidt senere kastede jeg et blik tilbage og så Mr. Wright stå med hånden mod kinden, hvorfra blodet dryppede.

"Dick," spurgte jeg ængsteligt, "var det dig, der faldt?"

"Ja, jeg besvimede ved det rædselsvækkende syn."

"Så er det tappert af dig," sagde jeg trøstende, "at komme tilbage og se på synet igen."

Ved tanken på den tålmodigt ventende række af pilgrimme bød Mr. Wright og jeg stilfærdigt Therese farvel og forlod hendes hellige selskab. 5)

5) Et INS nyhedstelegram fra Tyskland (26. marts 1948) berettede: "En tysk landbokvinde lå denne langfredag på sin seng; hendes hoved, hænder og skuldre var mærkede af blod, hvor Kristi legeme havde blødt fra korsets nagler…

 

Andre utdrag fra samme bok  

om "tiger-swamien"

de danskspråkelige utdrag samlet og nedlastbare i word (for utskrift)

oversatt fra boken: Metafysiske Meditasjoner av  Paramahansa Yogananda

- her om  SriYukteswars tilbakevending fra døden

hovedsiden

 

Rampasiden