tilbakeblikket...
".......dette tilbageblik er det,
mennesker med nær-døds-oplevelser ofte kalder et panoramabillede
af inkarnationen. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at
disse mennesker jo netop ikke dør, og at tilbageblikket i deres
tilfælde tjener det formål at få dem til at overveje
situationen og måske beslutte sig til at vende tilbage til livet
for at overholde deres forpligtelser, selvom det kan være
fristende at blive i den anden dimension, hvor de er opfyldt af en
fred og et velvære, de slet ikke kender fra den fysiske
tilværelse.
Efter tilbageblikket følger en periode med
fuldkommen bevidstløshed. Den varer normalt fra 36 til 48 timer
og er den periode, hvor det astrale menneske befrier sig for
æterlegemet. Det gælder især, når kroppen begraves. Hvis den
brændes, er perioden kortere. Når alt dette er overstået,
"vågner" mennesket op i den astrale verden i sit
følelseslegeme og er nu klar til efterlivet.
Specielle situationer
Hvis et menneske dør en voldsom død, f.eks.
ved et ulykkestilfælde, drives æterlegemet som regel ud, og
mennesket har nu mulighed for en ud-af-kroppen-oplevelse. Det
skyldes, at æterlegemet er fysisk og derfor stadig forbundet med
centralnervesystemet og sanserne. I tilfælde af almindelig
bevidstløshed, som f.eks. søvn eller narkose, træder mennesker
ud i deres følelseslegeme og kan derfor ikke overføre
oplevelserne til hjernen.
men bildet her kan også
symbolisere situasjonen der den forulykkede sjåføren i
forgrunnen plutselig ser seg selv "utenfor situasjonen"
og ikke er synlig for de andre fysiske tilstedværende.
I den omtalte situation vender
bevidsthedsstrømmen dog tilbage igen efter den fysiske død for
at trække livserfaringen ud og oplagre den i det fysiske
permanente atom .("spesial-uttrykk"
tilknyttet teosofien. I martinus-sammeheng er det vel
hukommelses-legemet som opplagrer "alt" men den
DAGSBEVISSTE/våkne kontakt til dette er nå på sitt minimale
nivå,-nå når følelseslegemet er det som mer og mer bærer
dagsbevisstheten.Rø-anm) Det betyder ikke,
at det fysiske menneske bliver bevidst, for døden er indtruffet,
og livstråden trukket ud.
Hvis et menneske af en eller anden grund er
specielt knyttet til den fysiske tilværelse, kan det i enkelte
tilfælde fastholde æterlegemet efter kroppens død. Dvs. det
modsætter sig adskillelsen mellem det æteriske og astrale
legeme, og det betyder, at det kommer til at leve i en gråzone
mellem de to verdener: den fysiske og astrale. For da "kroppen" er
væk, har det pågældende menneske ingen sanseorganer at opleve
den faste fysiske dimension med, og samtidig blokerer æterlegemet
for en oplevelse af astralplanet. Mennesket bliver som regel i
nærheden af de steder, hvor der har udspillet sig begivenheder,
som binder det til den fysiske verden.
over en tenkt situasjon der den avdøde
og forvirrede far-far og gardsbonde - delvis gjennomsiktig
til venstre- vil "passe på"
tingene sine, som sønnen her vil selge til en antikvitetshandler,
og som usynlig "spøkelse" er han hele tiden til stede,
men får ingen kontakt til de "levende" og forstår
heller ikke hva som er skjedd med ham selv, ettersom han
mener han plutselig er blitt
usynlig. (bildemix av rune)
Her er altså tale om et regulært "spøgelse",
dvs. et diskarneret menneske, som hjemsøger bestemte steder i sit
æterlegeme pga. stærke bånd til stedene eller personer, der
opholder sig eller har opholdt sig disse steder. Denne
proces
kan fortsætte i lang tid, for den afdøde er nødt til at erkende
sin situation for at komme videre i dødsprocessen, og det kan
godt være vanskeligt, hvis først lidenskaberne for alvor er
forankrede i den emotionelle og æteriske del af konstitutionen,
og vedkommende har haft viljestyrke nok til at modsætte sig
astrallegemets udskillelse fra æterlegemet.
de som lever i illusjonen om at de skal
"stå opp på den ytterste dag" - kan i forvirringen,
oppholde seg en tid ved graven. Men på et tidspunkt får
hjelperne innflytelse til å lede denne forvirrede og nå
"usynlige" person vekk fra denne grovfysiske
dimensjonen, og over til "hvile/eller ferie-dimensjonen på
midtre eller høyere astralplan,eller evt enda "høyere"
opp i dimensjonene- avh. av hvor utviklet bevissthet denne nå
avdøde personen har
Selvmordere
bildekunst av den eng.kunstner
(og leder for
bandet
sniff'n the tears)- paul roberts på dette tema om
selvmordere, der skytsengelen bak er malt ganske så
"fysisk" - selv om den er på "next level" med
sin kropp, men samtidig kan følge og overvåke sine
"oppgaver" på det fysiske nivå/frekvensplan.
Selvmordere har det særligt svært efter den
fysiske død, for årsagen til selvmordet er som regel en voldsom
lidenskab eller svær depression, og han/hun lever nu på
astralplanet i en evig gentagelse af omstændighederne omkring
situationen, lige indtil kroppens karmiske dødstidspunkt er
nået.
Det kan f.eks. være en ung mand på 20 år,
der har begået selvmord, fordi han var forelsket i en kvinde, der
valgte en anden mand. Dybest set er hans motiv ikke blot at flygte
fra en pinefuld situation, men også at hævne sig på kvinden og
hendes mand ved at forpeste deres tilværelse med
samvittighedskvaler over hans død.
Hvis hans fysiske krop under normale
omstændigheder ville være død som 80-årig, ma han altså
tilbringe 60 år med at opsøge de involverede parter om natten,
hvor de sover og derfor er på astralplanet, og prøve at forklare
dem situationen, undskylde sig eller måske endog stadig angribe
dem for at hævne sig.
DET er vistnok mest damer som
"hopper" og "piller" seg død
Dermed forsinker han ikke alene sit eget
naturlige efterliv, men har også mulighed for at forværre sin
karmiske situation med de desperate aktioner, han sætter i værk.
Men derudover rummer selvmord en anden form for
karmisk problem. Det er forbundet med det faktum, at alt liv i
systemet udgør en syntesé, så der i realiteten kun er ét liv.
Det betyder, at vi i virkeligheden ikke har den personlige "ejendomsret"
til vores eget liv, hvis man kan udtrykke det sådan. Derfor kan
man heller ikke berøve sig selv livet uden at forsynde sig mod
denne evolutionslov, og det udløser karmiske virkninger.
Det kan måske undre nogen, at der er et
fastlagt dødstidspunkt for kroppen, når det nu står enhver frit
for at tage sit eget liv. Derfor vil vi anføre et citat til
støtte for påstanden:
"Planen i tid og rum for Planetlogos
ville blive forstyrret, for han har sådan en plan for sin
nuværende inkarnationscyklus. Der er en fastlagt løbetid for
tilsynekomsten af hans manifestationslegeme, ligesom der er for
det menneskelige legeme" Alice A.
Bailey: The Rays and the Initiations, s. Ul. 2
Her skal man imidlertid være opmærksom på,
at selvom der fra begyndelsen af en inkarnation er et bestemt
dødstidspunkt for et menneske, ligger det ikke nødvendigvis
fast. Hvis man skal dø på det planlagte tidspunkt, kræver det,
at den plan, sjælen har lagt for inkarnationen, følges i store
træk - det, der kaldes "dharma".2
Dharma: Sanskrit,
retfærdighed eller lov.
Hvis man afviger betydeligt fra planen på en
"negativ" måde, kan man meget vel forkorte den fysiske
inkarnation, men det er uhyre sjældent, at en "positiv"
afvigelse forlænger livet. I praksis er det kun omkring 40% af
menneskeheden, der følger sjælens plan og derfor dør på det
valgte tidspunkt. I 60 % af tilfældene forlader folk den afstukne
bane og dør derfor tidligere. Det giver i virkeligheden god
mening, for hele inkarnationen er jo en læreproces, og hvis
sjælen konstaterer, at den ikke kan lære mere, er det helt
naturligt at afkorte det fysiske liv - hvad enten den nu har
nået, hvad den ville, eller ej.
At et menneske dør før det planlagte
dødstidspunkt, kan også skyldes en avanceret udvikling, der
lægger op til en hurtig karmisk afvikling af en tilstand, det
ellers ville tage flere inkarnationer at afvikle. Det kan f.eks.
være en kræftsygdom, der aftvinger patienten en dyb erkendelse
af de egentlige, karmiske årsager. Resultatet kan være, at
patienten dør hurtigt, netop fordi de erkendelser, et langvarigt
sygdomsforløbs lidelser ellers skulle fremkalde, allerede er
gjort, og der derfor ikke er nogen grund til at blive i
inkarnationen. Til gengæld er patienten nu helt fri af
problemstillingen i senere inkarnationer. Man kan næsten bruge
den gamle joke her: "Operationen lykkedes, patienten
døde".
Dødstidspunktet er indskrevet i det fysiske
permanente atom og i den lavere mentale permanente enhed. (tror
dette kan jevnføres med "overbevisstheten" eller x2 i
martinus’ terminologi. Rø-anm.)
Det har før i tiden givet mennesket i
mentallegemet mulighed for en slags dispensation, men det er ikke
længere tilfældet, fordi grænsen mellem det lavere og højere
mentalplan i løbet af de næste par hundrede år gradvist vil
forsvinde, så der ikke længere er et skel mellem mentallegemet
og kausallegemet - ligesom der ikke er et skel mellem den lavere
og højere del af astrallegemet.
Fremtidens dødsvidenskab
Engang i fremtiden vil døden blive betragtet
som det, den egentlig er, nemlig en lykkelig befrielse.
Tidspunktet vælges af den døende og de pårørende i fællesskab,
og der er hverken sorg eller tårer. Sorg er under alle
omstændigheder selvmedlidenhed, for den døde er jo væk, så der
kun er én tilbage at have ondt af - én selv. Det betyder
naturligvis ikke, at vi ikke skal have den dybeste respekt for og
medfølelse med de sørgende, for det er en naturlig reaktion for
langt de fleste mennesker. Men hvis sorgen holder ved i meget lang
tid og truer med at glide over i en dyb depression, er det måske
klogt at gøre sig klart, hvilke psykologiske aspekter den har.
Man kan ligefrem sige, at der bliver udviklet
en hel "dødsteknik", hvor alle midler tages i brug for
at lette processen og gøre den så rationel som muligt. Den
esoteriske lære foreslår følgende foranstaltninger:
· Stilhed i
dødsværelset. Den døende er vågen og opmærksom, selvom
han/hun måske fysisk set virker bevidstløs. Ro og forståelse
letter sjælens arbejde.
· Orange lys i
dødsværelset. Denne frekvens hjælper bevidsthedens fokusering
i hovedet.
· Visse former
for musik. Den døendes "egen tone" hjælper med til
at samle energien og bryde livstråden. Indtil man ved mere om
dette, kan bestemte orgeltoner bruges.
· Pres på
bestemte nerver og blodårer. Det er især halspulsårerne og
nerver i hovedet og den forlængede marv.
· Forskellige
mantraer der siges for den døende og senere af den døende selv
- herunder det hellige ord OM2 i en bestemt toneart.
Salvelse med olie - det katolske ritual har stor betydning.
Afbrænding af sandeltræ, som er nedbrydningens røgelse.
Anbringelse af kroppen med hovedet mod øst, samt krydsede arme
og ben.
2 OM: Lyd indgår, som vi har set, i alle
skabelsesprocesser. Det udnyttes i forbindelse med
meditation, hvor der især er to "ord" eller lyde,
som har en særlig virkning - AUM og OM. AUM-lyden forankrer
det sjælelige og åndelige aspekt på det fysiske plan. Den
beliver formen og styrker stoffets greb om sjælen. OM-lyden
frigør mennesket fra stofaspektet og dermed de illusioner,
der er forbundet med det. Det letter adgangen til sjælen. I
den forbindelse skal det måske bemærkes, at disse ord er
overført til den kristne tradition i form af ordet
"amen", der er hebraisk og betyder "lad det
ske".
Mantra: Sanskrit. Den oprindelig
betydning er hellige vers fra vedalitteraturen. Bruges i den
moderne esoteriske lære om faste ordformer, der udtrykker
påkaldelser som afløsning for den kristne æras bønner.
Elimination
Afkastningen af det astrale og mentale legeme
efter den fysiske død forløber forskelligt fra menneske til
menneske, for den afhænger af hvilket udviklingstrin,
bevidstheden befinder sig på.
Det, der er hele formålet med efterlivet på
det astrale og mentale plan før den næste inkarnation, er
uddragningen af essensen af den samlede fysiske, emotionelle og
mentale livserfaring. Man gennemgår omhyggeligt de
områder, der blev udvalgt i forbindelse med dødsprocessen, og
prøver at komme til så dyb en erkendelse af deres betydning som
muligt, og det er klart, at det gøres på forskellige måder af
forskellige mennesker.
Her skal man regne med, at de to indre planer
rummer muligheder for en langt dybere indsigt i nogle aspekter af
menneskelivet end den fysiske verden. Det skyldes blandt andet, at
de har en anden karakter end det fysiske plan: Tid- og
rumforholdene er radikalt anderledes. Samtidig er de rene
bevidsthedsverdener, hvor bevidstheden opererer helt uafhængigt
af de mange begrænsninger, den bastante, fysiske dimension hele
tiden præsenterer os for - ikke blot med hensyn til projekter og
aktiviteter, men også i relation til vores oplevelse af os selv
og de forhold, vi lever under. Derudover er vi langt friere i
vores udsyn, fordi tanken fungerer uafhængig af hjernen, fordi de
begær, der normalt knytter os til sansernes verden, gradvist dør
ud, og fordi vi ikke er bundet af de ansvar og forpligtelser, som
fylder så meget i den fysiske tilværelse.
Men lad os nu se på, hvordan eliminationen foregår for 3
forskellige typer menneskers vedkommende - idet jeg gør
opmærksom på, at der i denne sondring ikke ligger nogen som
helst kvalitativ vurdering, men blot en iagttagelse af forskellige
holdninger til livet:
Følelsesmennesker
Hermed menes mennesker, der i deres jordiske
tilværelse primært er opslugt af materielle interesser. De lever
deres liv for de emotionelle højdepunkter, der udspringer af
begær efter velstand, sansemæssig "lykke" og tryghed.
Tankelivet er endnu relativt uudviklet, og
derfor er sådanne menneske som regel forvirrede efter døden og
kan ikke forstå omgivelserne. Her ser vi den store betydning af,
at alle mennesker efter den fysiske død modtages på astralplanet
af venlige væsener. Det er som regel familiemedlemmer, der er
gået over på et tidligere tidspunkt, men ellers kan det være
andre døde mennesker eller levende, sovende mennesker, der af C.W.
Leadbeater kaldes "usynlige hjælpere".' Det er
mennesker, som bevidst har påtaget sig dette tjenestearbejde og
hver nat møder op på bestemte steder, hvorfra de bliver
dirigeret ud til situationer, hvor der er brug for deres hjælp.
Hjælperne viser de døde til rette og
forklarer dem situationen, hvis den er svær at forstå. Her skal
man huske, at mange mennesker kommer fra en kultur, hvor livet
betragtes som en fysisk proces og døden som den kategoriske
afslutning på livet. Og hvis det er
mennesker, som er specielt fokuserede på de fysiske sider af
tilværelsen, er det ikke svært at forstå, at det faktum, at de
stadig er bevidste efter dødsprocessen, kan komme som lidt af et
chok for nogle af dem.
Når de er kommet over på astralplanet,
begynder begæret langsomt at dø ud som følge af udsultning,
fordi mennesket ikke længere modtager de impulser fra det fysiske
sanseliv, der normalt fremkalder begær. Her skal vi huske, at
alle vores begær i virkeligheden udspringer af den fysiske
verden, hvad enten det drejer sig om materielle ting, der kun
findes i denne verden, eller følelsestilstande, som er resultatet
af fysiske situationer. F.eks. er vores begær efter og nydelse af
at have succes eller være afholdte, lykkelige og trygge
udprægede følelsestilsande, og alligevel udspringer de af den
fysiske verden, for det er kun her, man kan have succes eller
være afholdt, lykkelig og tryg.
Man kan ikke dø på astralplanet, og man
behøver ikke forsørge sig selv og sin familie. Der er ingen
seksuelle relationer, og forestillinger om social position,
karriere eller succes er absurde.
(rune kommentar: vel- ikke
seksuelle relationer i den form som vi er vant med her- altså ren
parrings-seksualitet, men seksualiteten har helt andre former der-
jf.flere kilder bl a Martinus og Rampa, altså "nærhets og kjærtegnsseksualitet, ettersom HELE
ASTRALKROPPEN der, på sett å vis blir et kjærtegns- eller
følelses-organ, som jf disse kilder (her M) kan utløse følelser jf
orgasmen - ved ren aurisk nærhet med likevibrerende MAN ELSKER
(og der elsker man "nesten alle") - Så der er
seksualiteten nærmest "hele-kroppen-og aura-sex" og
ikke bare kjønnsorgan-fokusert. Og det er jo en gradvis overgang
dit vi ser også der den vanlige jordiske sekusalitet forvandles
vekk fra "ren parring" til mer kjærtegnsutveksling.
Siste vel mer utviklet og etterlengtet hos kvinner, hehe,
rø-kommentar og anmerkning)
Derfor er der heller ingenting
at begære på astralplanet i sig selv, selvom det er begærets
plan. Men fordi vi har været fysisk inkarnerede mange gange, og i
de perioder har transmitteret sanseindtryk til følelseslegemet og
her udviklet begær efter fysiske ting eller tilstande, kan vi i
mange tilfælde ikke lade være med at begære, når vores krop
dør, og vi kommer over på astralplanet. Det er det Tibetaneren
hentyder til, når han siger, at menneskeheden selv har skabt
astralplanet. (vel-jf martinus er det klodevesenets egen
følelseskropp, og derved makrovesentet/klodejeg-ets
talentkjerner, som har skapt den verden. Rø-anm) Planet er der selvfølgelig som et
frekvensområde, men vi har møbleret det med
begær efter ting fra den fysiske verden.
For nogle mennesker kan den frustration, der
ligger i at have stærke begær og ikke kunne tilfredsstille dem,
være direkte pinefuld. Det kan f.eks. være en dranker, narkoman
eller måske blot en gourmet eller et ekstremt sexfikseret
menneske, for hvem tilværelsen har været ensbetydende med
dyrkelsen af deres "last" i en umådeholden udstrækning.
I den situation kan den første tid på astralplanet ligefrem
være ubehagelig, og det giver os et indtryk af, hvad det bibelske
begreb "skærsild" egentlig betyder. For allerede i den
fysiske verden kalder vi begær eller lidenskab for "brændende",
og i den astrale verden opleves disse tilstande langt mere intenst
- her er lidenskaberne endnu mere "brændende".
Den store forskel på den esoteriske og
bibelske opfattelse af dette begreb ligger i to ting: For det
første er vi selv helt og holdent ansvarlige for situationen. Der
er ikke nogen, der straffer os. Vi undgælder blot for en
mekanisme i naturen, vi selv har sat i gang, på samme måde som
vi må svømme for livet, hvis vi under badning kommer for langt
ud på havet, og strømmen griber os. For det andet varer
tilstanden kun så længe, som det tager os at erkende
situationens sande karakter - nemlig, at vi selv har accelereret
vores begær ved at hengive os hovedløst til dem.
Sjælen kan ikke afkaste astrallegemet, før
begæret har mistet sin drivkraft, på samme måde som vi
mennesker ikke dør fra den fysiske dimension, før vores
vitalitet er udtømt. Derfor kan vi opsummere situationen for
disse mennesker ved at sige, at følelseslegemet elimineres efter
en relativt lang udsultningsperiode, mens mentallegemet afkastes
temmelig brat ved, at sjælen trækker bevidstheden ind i
kausallegemet i erkendelse af, at den pågældende personlighed
ikke har meget at lære på mentallegemets underplaner. Næsten
alle dens mentale processer har været knyttet til astrale
tilstande og handlet om at tilfredsstille begær på kortere eller
længere sigt, og det betyder, at når astrallegemet afkastes, er
der intet selvstændigt indhold tilbage i mentallegemet, som det
betaler sig (norsk- "lønner seg".
Rø-am) at forsøge at uddrage essensen af.
Tankeprocesser, der er uløseligt knyttet til begær, er
meningsløse, når begæret uddrages af dem.
Mentale mennesker
Det er mennesker, der i deres fysiske
tilværelse kun har været delvis opslugt af materielle
interesser. De lever i virkeligheden primært i deres indre
forestillinger og er konstant optaget af deres velbefindende,
humørsvingninger og kreative aktiviteter- ofte på et højt
fagligt plan. De er derfor allerede i den fysiske tilværelse
primært fokuserede i en kombination af følelses- og
mentallegemet.
Efter den fysiske død er de lige så bevidste
på astralplanet, som de var før, og måske endda endnu mere
bevidste, fordi følelserne er befriet for materielle impulser, og
tankerne er befriet for hjernens begrænsninger.
De eliminerer deres følelseslegeme efter en
relativt kort udsultningsperiode, dels fordi de aldrig har været
særlig stærkt bundet til begær efter fysiske ting og tilstande,
dels fordi de allerede i den fysiske tilværelse bearbejdede disse
begær ved at vende opmærksomheden mod højere, skabende og
kulturelle værdier.
Mentallegemet derimod afkastes efter en lang og
uhyre frugtbar periode, for i den dimension høster de virkelig
belønningen for deres kreative aktiviteter. Her møder de den
sande baggrund for sådanne interesser og opnår en indsigt, der
langt overgår det, der er muligt gennem den fysiske verdens
tredimensionale foreteelser.
Aspiranter1
1) Aspirant: Hermed menes et
menneske, der aspirerer efter åndelig udvikling og derfor er
åbent over for eksistensen af andre dimensioner end den fysiske.
Begrebet bliver grundigt behandlet ved en senere lejlighed.
Disse mennesker har kun få materielle
interesser i deres fysiske tilværelse, idet de som regel er
opslugte af tjenestearbejdet for menneskeheden. Derfor er de
allerede godt i gang med udsultningen af begær, når de dør,
fordi de i mange tilfælde er opmærksomme på, hvad det er, de
skal lære af de forskellige situationer de vikles ind i.
De har altså ikke brug for at være særligt
længe på astral- og mentalplanet for at uddrage essensen af
deres emotionelle og mentale livserfaring. De afkaster deres
astrale og mentale legeme efter relativt kort tid i hver af
dimensionerne, så de hurtigt kan vende tilbage til
tjenestearbejdet i næste inkarnation.
"Disciple"
Discipel: Hermed
menes et menneske, der er så opslugt af tjenestearbejdet for
menneskeheden og den åndelige udvikling, at det har en nær
ubevidst eller bevidst forbindelse med Hierarkiet af Mestre.
Begrebet bliver grundigt behandlet senere hen.
Her er tale om mennesker, der har udført
næsten alt efterlivets arbejde, allerede mens de var inkarnerede,
for de er time for time på dagen opmærksomme på den åndelige
betydning af alt, hvad der sker for dem selv og omkring dem.
I denne situation er det muligt at komme direkte ind i Ashram)2
-men efter døden, hvis disciplen er mentalt koordineret med
sjælen, dvs. mediterer under hele dødsprocessen.
2 Ashram: Sanskrit,
hellig bygning. Bruges i den esoteriske litteratur om det
bevidsthedsfelt, en Mester danner omkring sit arbejde. Han
synkroniserer medarbejdernes eller disciplenes bevidstheder og
sin egen til en helhed, der fungerer som et planetarisk
energicenter eller -chakra på kausalplanet. Begrebet bliver
grundigt behandlet senere hen.
Det betyder, at både astral- og mentallegeme afkastes kort
efter den fysiske død, så disciplen er fri til at deltage i
Ashrammens aktiviteter på det højere mentalplan.
Processen er dog ikke uden faremomenter, for
hvis meditationen forstyrres, kan bevidstheden blive fristet til
at gå ud på det astrale eller mentale plan i sit astrale eller
mentale legeme og fortabe sig i de mange muligheder, som
præsenterer sig for den her. For vi skal huske, at disciplen
kommer fra en snæver og uhyre begrænset fysisk verden, og at
blot astralplanets tillokkende muligheder kan virke fristende for
et menneske, der har en dybtgående interesse for at opleve alle
aspekter af tilværelsen.
Fristelserne på astralplanet udspringer
primært af en angst for døden, der, som vi før har set, i
virkeligheden er elementalens angst for at miste livet og opleves
af bevidstheden som sin egen.
Angsten trækker bevidstheden ned i
solarplexuscentret, så den forlader kroppen gennem denne åbning
og ender på astralplanets lavere underplaner. Her bliver den
fristet til at "more sig", for der er liv og glade dage
- det astrale modstykke til værtshuse med venskabeligt lag, sang
og godt humør.
Fristelserne på det højere astralplan
skyldes, at bevidstheden, pa sin vej ind i Ashrammen, bliver
opmærksom på disse dimensioner og forlader kroppen gennem
hjertecentret for at nyde "sommerlandets" skønhed og
eufori.2
1) Sommerlandet: Spiritisternes
betegnelse for de højere astrale regioner. 2)Enfori: Græsk,
enfori-velbefindende.
Fristelserne på det lavere mentalplan består
i, at den afdøde bliver opmærksom på de skoler, som findes dér.
Mange disciple har i deres inkarnation koncentreret sig om at
erhverve viden og forståelse, og derfor bliver de nu fristet til
at opholde sig i denne region i længere tid, fordi de umiddelbart
indser, at de her kan udvide deres indsigt betydeligt. De glemmer
med andre ord, at den viden, de har brug for, venter dem i
Ashrammen i en form, ingen anden dimension kan konkurrere med.
Det sker, at en discipel, som er ved at dø fra
sin gruppe, bevidst trækker processen ud for at give
gruppemedlemmerne tid til at vænne sig til tanken. Det kan f.eks.
være et medlem, som pga. et højt udviklingstrin har stor
indflydelse på gruppelivet, og som derfor vil blive savnet i
udpræget grad og udløse en dyb sorg ved sin bortgang. Sorgen kan
udnyttes af modstandskræfterne3 til at bryde gruppen
op, for sorg er en ekstremt lav vibration og kan meget let udløse
stor negativitet på andre områder - og især på de menneskelige
relationers område. Det må gruppemedlemmerne være opmærksomme
på og ikke tillade deres potentielle sorg at holde den døende
tilbage længere end højst nødvendigt.
3 Modstandskræfterne: En
fællesbetegnelse for nogle "mørke" væsener og
kræfter, der virker i systemet og gør, hvad de kan for at
sabotere den planetariske Logos' evolutionsplan. Det gør de,
fordi det tjener deres egne interesser bedst at holde systemet
så langt tilbage i udvikling som muligt, for da er deres egen
magt størst. Det fører for vidt at komme nærmere ind på
disse kræfter og væsener her, men vi vender tilbage til
emnet i detaljer i bogens 3. bind - Esoterisk sociologi.
youtube-video med noe av
nils'
undervisning- | resten av youtube-videoene med noe av
nils'
undervisning-
Neste utdrag fra boken
Link til selve boken
-mer
her
om
ånds-kommunikasjonen til LUDVIG DAHL
Hovedsiden
|
